Vi har efterhånden øvet os i mere end 100 år og har god erfaring med at skabe rammerne for en lærerig skoledag, hvor der er rum til hvert enkelt barn og ikke mindst til at udvikle værdifulde fællesskaber.
Vi ved, at faglighed baner vej for venskaber. Og omvendt. Og igennem trygge rammer for undervisning giver vi lysten til at lære næring og får eleverne til at blomstre på alle faglige niveauer og klassetrin.
Vi tror på, at børn lærer bedst, hvis den daglige skolegang er struktureret men varieret. Og vi ved, at der skal være plads til kreativitet, fordybelse og ikke mindst de ”pauser”, der giver mentalt overskud til at lære og være sig selv.
Vi har et grundlæggende fokus på ordentlighed i det daglige. Det gælder i ord og handlinger og ikke mindst i den respektfulde relation imellem kolleger, elever og forældre. Vi er stolte af vores elever og det værdifulde samarbejde med engagerede forældre.
Vi ønsker at gøre en aktiv og positiv forskel i og for Randers og vi sætter en ære i at vores elever altid præsenterer sig selv, skolen og byen engageret, konstruktivt og positivt.