Når vi holder til så tæt på Randers Regnskov, skal den selvfølgelig besøges, og det gør vi med vores 3. klasser. Vi oplever spændende dyr og planter i de forskellige verdensdele, og vi deltager i et undervisningsforløb, hvor vi bliver klogere på særprægede dyr og specielle planter i den tropiske regnskov. Ofte får vi også mulighed for at røre ved nogle af dyrene og måske fodre nogle af dem. Det er altid en sjov, spændende og lærerig dag.
For at bygge videre på indskolingens motoriktræning er 3. kl.-8. kl. årligt en hel dag i RgF-hallen, hvor der arbejdes med parkour, spring, rytme og kropsbasis. Vi bruger RgF-hallens gode faciliteter og dygtige instruktører. Eleverne oplever glæden ved at bevæge sig, udfordrer sig selv og får brugt kroppen på nye måder. Denne dag er et supplement til vores ugentlige idrætsundervisning.
I 3. klasse afholder vi den lille cyklistprøve, hvor eleverne øver sig i at manøvrere på cyklen, lærer de basale færdselsregler for cyklister og lærer om sikkerheden på cykel. Vi laver en manøvre-bane, hvor eleverne kører rundt på egen cykel og øver balance, orientering og manøvrering. Eleverne lærer også færdselsteori og afslutter med et diplom.
Dansk
Engelsk
Kristendom
Matematik
Natur/teknologi
Idræt
Musik
Billedkunst
Data
Der er mulighed for at gå til kor i 3.-5. klasse - fra jul i 3. klasse
I samarbejde med RgF tilbyder vi svømmeundervisning for elever i 2.-3. klasse